Supertanker

SUPERTANKER er et projekt og forskningsnetværk med byen som arbejdsfelt.

Vi arbejder kritisk og konstruktivt med kultur, byrum, samfund, debat og design med en aktivistisk indstilling til byens mulighedsrum og udvikling.

SUPERTANKER is a project and research network working with urbanity and the city

Translator

DanishChinese (Traditional)EnglishSpanishArabicTurkish                      
Bens Translator

Blognews

Urban Task Force i Sydhavnen

Kickstart Mødet Overblik
sp_image-372129261-1236358577.jpeg

Efter nedrivningen af lagerhallen i Strandgade fandt det spirende Supertanker miljø atter sammen i et nyt netværksbaseret samarbejde med base i en tidligere traktorfabrik i Borgmester Christiansensgade i Sydhavnen.

Supertankers Urban Task Force blev etableret i den nye base i slutningen af 2004 som organisatorisk ramme om projektet Mennesker Mødes i Sydhavnen, som var overskriften på arbejdet i og med Sydhavnen. Konkret blev temaet for de fleste aktiviteter koblingen mellem de nye byudviklingsområder Sluseholmen og Teglholmen og den eksisterende bydel Kgs. Enghave.

Udgangspunktet for Urban Task Force var en erfaring af, at der er et stort potentiale gemt i mødet mellem byens dynamik og byboernes personlige erfaringer, drømme og holdninger. Gennem lydhørhed og konstruktiv dialog over for mangfoldigheden i bylivet kan dettte potentiale aktiveres og byboerne kan gøres til medskabere af deres by.

Med nedrivningsplanerne for traktorfabrikken og Supertankers rømning af lokalerne i Sydhavnen blev Urban Task Force samtidig nedlagt som projektorganisation.

Websitet er under restaurering og der vil i nær fremtid blive tilføjet mere materiale om arbejdet i Urban Task Force – en hvidbog om pilotprojektet Mennesker mødes i Sydhavnen er under udarbejdelse.