Supertanker

SUPERTANKER er et projekt og forskningsnetværk med byen som arbejdsfelt.

Vi arbejder kritisk og konstruktivt med kultur, byrum, samfund, debat og design med en aktivistisk indstilling til byens mulighedsrum og udvikling.

SUPERTANKER is a project and research network working with urbanity and the city

Translator

DanishChinese (Traditional)EnglishSpanishArabicTurkish                      
Bens Translator

Blognews

SUPERTANKER debatforum

Tekst til forum:

Skal havnen være byens økonomiske dynamo? Eller refugium for børnefamilier? Skal den være de pop- eller finkulturelles legeplads? Skal den være alle ting på én gang eller blot være i fred? Hvad synes du? Skriv her og husk relevant overskrift: mail@supertanker.info

 

Debatforum er din mulighed for selv at præge meningerne om havnens udvikling. Som udgangspunkt har SUPERTANKER lagt op til en række debatter under forskellige temaer. Giv din mening til kende under temaerne eller læg op til andre debattemaer.

 

Efter en lang periode med konstant vækst i aktiviteter og areal stagnerede havnen sammen med den tilknyttede industri i løbet af 1970erne. Siden 1980erne er der tænkt utallige tanker, om hvordan havneområderne kunne bruges anderledes. I 1990erne kom forandringen så reelt. Havnen har i det forløbne ti år været inde i en omfattende forandringsproces, hvor traditionelle havnefunktioner og -bygninger er veget for traditionelle, bymæssige elementer som boliger og ikke mindst serviceerhverv. En stor del af havnen er allerede omdannet, om ikke i praksis så i planerne. I den kommende tid vil de sidste områders omdannelse blive gennemført og havnen vil finde sin endelige form – for denne omgang. Det er diskussionen af denne ombærings sidste planlægnings- og forandringsproces, SUPERTANKER vil bidrage til.

 

SUPERTANKER lægger op til, at andre end de vante stemmer bliver hørt i diskussionen. De utallige meninger, ideer, forslag og projekter, der bliver præsenteret hen over sommeren, skal være resultatet af en fri, dynamisk og kreativ dialog omkring ønsker, visioner og krav til skabelsen af liv i havnen og byen. For at have en vis konsekvens må ideerne dog finde et ordentligt fodfæste i havnens aktuelle forhold. Hvis ikke ideerne og forslagene forholder sig til de faktiske, aktuelle forhold i havnen vil de blot vedblive med at være…gode ideer og forslag. De kan i sig selv være konstruktive for debatten, men vil ikke direkte bidrage til SUPERTANKERs mål om at udvikle konkrete projektforslag med mulighed for at blive realiseret. SUPERTANKERs havnekompendium er en oversigt over de forskellige havneområders karakter og status lige nu.