Forlaget Supertanker
Som platform for løbende udsagn om en urban udvikling, har vi i slutningen af 2006 oprettet eget forlag. Tanken er dels at udgive egne resultater fra forskning, udvikling og konkrete projekter, dels at give mulighed for at andre spirende tendenser i den urbane muld kan komme til udtryk.
Vi arbejder pt. på at (gen)udgive alle supertankerne fra de første år i Strandgade og hvidbøger om vores urbane eksperimenter på Refshaleøen og Sydhavnen på forlaget.
Borgerdeltagelse –
Reel indflydelse eller varm luft
Hvordan opsamler og videregiver man borgeres og byboeres erfaringer med og ønsker om forskellige former for bypolitisk og nærdemokratisk deltagelse? Hvordan aktiverer man både den bagudskuende refleksion over, hvad der kunne have været anderledes, og den fremadrettede vision over, hvad der kunne ske?
Som et svar på dette udviklede Kvarterløft Nørrebro Park, Urban Task Force og tool-kit processen Fri arena! og afprøvede den den 10. november 2007 under overskriften ”7 år med Kvarterløft”.
Anledning var afslutningen af Kvarterløft Nørrebro Park, og formålet var at udveksle og videregive erfaringer fra borger til borger og udvikle visioner og idéer om fornyelse af nærdemokratiets og borgernes deltagelsesformer.
Den metodiske proces i Fri arena! bestod af 5 trin opdelt i en forproces og det 7 timer lange forum,
som er begge dokumenteret i denne bog. Download bogen her:
Mangfoldige Nørrebro

Første udgivelse på Forlaget Supertanker dokumenterer det mangfoldige Nørrebro. 100 københavnere deltog den 22.-23. april 2006 i en Fri Proces! retssag om Nørrebros potentialer og problemer som Københavns mest farverige bydel. Retssagen blev organiseret af Kvarterløft Nørrebro Park, Kvarterløft Nord Vest og Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret i samarbejde med Urban Task Force, tool-kit og Luftkastellet fra Supertanker-netværket.
Bogen indeholder den første beskrivelse af Supertankers retssagskoncept Fri Proces! og afsluttes med en opsummerende artikel af professor John Andersen fra RUC.
Download Mangfoldige Nørrebro her
Urbane Brakzoner & Trøffelsvin
I Frankrig og Italien bruges tæmmede vildsvin til at opspore de kostbare spisesvampe, trøfler. Vildsvinet har en formidabel lugtesans, som viser vej til trøflerne, der vokser under jordoverfladen. Byens trøffelsvin, ”urbane pionerer” eller lokale ildsjæle har på samme måde en særlig evne til at se mulighederne i byernes brakzoner og bruge disse frirum til at skabe nye og uforudsigelige initiativer og innovation, der kan udfordre og stimulere byens udvikling.
Denne publikation prøver at svare på spørgsmålene: Hvordan kan rammerne for trøffelsvinene skabe frirum og åbenhed? Hvordan kan man bruge byens brakzoner til dette? Og måske vigtigst af alt hvordan kan man integrere innovationen i det uformelle byliv i den formelle byudvikling?
Download Urbane Brakzoner & Trøffelsvin her
Politisk urbanitet
Supertanker lagde i årene 2002-2005 ryg til noget, som med tiden skulle kaldes ‘urban aktionsforskning’. Det handlede om et ph.d.-projekt, hvor vilkårene for udvikling af nye politiske og urbane stemmer i byens brakzoner eller vage rum blev testet. Det blev til en til tider dramatisk historie om mulighederne og modsætningerne i udviklingen af Krøyers Plads på Christianshavn.
Find den i RUCs gemmer







Loading...